150 personer deltog i vores generel forsamling. Stor tak til alle deltager.
50 % har stemt ja til, at vores forening skal være for alle udenlandske sundhedsprofessionelle, og 50 % har stemt nej. Vi har derfor taget emnet op på generalforsamlingen. Mange mener, det er en god idé at udvide, da vi som en større forening står stærkere og lettere kan nå vores mål. En mindre gruppe synes dog, at det kan være svært at blande forskellige kulturer. Et medlem kom med en god idé: Lad os vente og vokse som forening først. Vi kan altid invitere andre kulturer ind senere, når vi står stærkere. Flertallet støtter denne løsning. Det er muligt at gøre dette senere, da foreningens navn er ændret og ikke længere kun henvender sig til iranere.
Flertallet har stemt på at vores forening skal hedde ´´ forening af udenlandske sundhedsprofessionelle i Danmark´´ og det er godkendt.
Vi har talt om, at vi har 500 medlemmer (og flere nu), men kun 262 har tilmeldt sig via hjemmesiden. Vi opfordrer alle til at registrere sig på hjemmesiden, da vi på sigt ønsker at bruge den som vores primære kommunikationskanal.
Vi har talt om at udvide vores forening geografisk, da mange af vores medlemmer bor i forskellige regioner og byer. Vi har derfor behov for lokale repræsentanter, som kan tage ansvar for at arrangere netværksmøder, invitere relevante personer med indflydelse på fremtiden samt stå for workshops m.
Der er knap 20000 kr. på kontoen og pengene vokser. Vi har også fremvist regnskab for hvor vi har brugt penge. Der er brugt penge i mobile pay gebyr, og forplejnings i netværksdag d. 16/5, samt forplejning til generalforsamlingen
Valg om bestyrelsesmedlemmer:
Afstemning går med: Inas shukri For person
Farveh Motallebi, Baran Hosseini, Masoumeh Nezhadi, Maryam Sedif, Elaheh Amini, Maryam Daryani. Farid Ataeii, Masoumeh Eftekhari
Maryam Moeini(kassere)
Repræsentanter fra andre steder i landet: Atousa Masoudi, Seyyed Mohammad Ali Fazayel, Fariba Hasani, Asiyeh Salami, Mahmoud Ghasemy, Tahmineh Sajjadi, Zeinab Ghorbani, Saeid Alizadeh
Foreningen vokser, og mange medlemmer bor uden for hovedstadsområdet. Der er behov for lokale repræsentanter til at arrangere netværksmøder, invitere relevante oplægsholdere og planlægge workshops.
Susanne Due Christiansen, medlem af Regionsrådet og ansvarlig for rekruttering og fastansættelser i Region Hovedstaden, holdt et vigtigt oplæg om udfordringerne og indsatserne i forhold til udenlandske sundhedsprofessionelle. Hun fremhævede, at Region Hovedstaden er den region i Danmark, som har haft flest evalueringsansættelser. I perioden 2021–2022 blev der oprettet 160 evalueringsstillinger, og i 2023–2024 blev 113 af disse sygeplejersker fastansat, mens 30 stadig er i deres evalueringsforløb.
Susanne understregede dog, at det er ressourcekrævende for afdelingerne at have evalueringsansatte, fordi de ikke tæller med i normeringen og samtidig kræver ekstra støtte, sparring og mentorordning. Regionen har tidligere oplevet et stort pres fra antallet af ansøgninger, men har nu oprettet en central jobbank, som skal gøre det nemmere for afdelinger at finde kandidater og afholde samtaler.
Region Hovedstaden har desuden udviklet kompetencekort og kompetenceforløb for sygeplejersker i evalueringsansættelser, samt kurser og sprogundervisning i sundhedsdansk. Der arbejdes aktivt på at styrke samarbejdet med kommunerne og oprette flere evalueringsstillinger der – men det er en lang proces, og økonomien er en stor udfordring.
Trine Schaltz fremhævede, hvor vigtigt det er at stå sammen i et fællesskab med andre, der står i samme situation. En organiseret forening giver udenlandske sundhedsprofessionelle en fælles stemme og mulighed for at arbejde politisk for bedre vilkår. Hun opfordrede foreningen til at tænke strategisk og finde løsninger, der kan komme medlemmerne til gavn i hele landet.
Stinus Lindgreen fra Folketinget satte ord på det paradoksale i, at Danmark mangler sundhedspersonale, samtidig med at velkvalificerede udenlandske sundhedspersoner ikke får mulighed for at bidrage med deres viden. Han kritiserede, at autorisationsprocessen kan tage op til 5½ år og kaldte det skørt, at det er så langsomt, når der er et så stort behov.
Stinus anerkendte, at der i 2023 blev afsat midler til at løse problemerne, men at det ikke har været nok. Han pointerede, at der både fra politisk og regionalt niveau er behov for at sikre flere evalueringsstillinger i alle regioner. Det er nødvendigt at lægge en konkret plan for, hvordan udenlandske sundhedsprofessionelles kompetencer kan bruges, så de ikke går til spilde.
Harun Demirtas fra Dansk Sygeplejeråd udtrykte stor glæde over foreningens oprettelse og nævnte, at han tidligere har forsøgt at støtte iranske sygeplejersker, men at det har været svært at navigere uden en samlet organisation. Han understregede vigtigheden af, at sygeplejersker lærer dansk hurtigt, da det er afgørende for kommunikationen med patienter, pårørende og kolleger. Han anerkendte de store udfordringer med at finde evalueringsstillinger og udtrykte håb om, at regeringen snart vil handle.
Harun nævnte, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) har rejst problematikken omkring det korte treårige ophold og foreslået, at perioden bør forlænges. En ny aftale mellem FOA og KL giver mulighed for at arbejde som social- og sundhedshjælper (SOSU) for at forlænge sit ophold, mens man forbedrer sine sproglige kompetencer. DSR mener dog ikke, at løsningen er at give sygeplejersker elevløn under evalueringsforløbet – i stedet bør regeringen tage ansvar og sikre tilstrækkelig finansiering.
Et vigtigt forslag blev fremlagt om at indtænke en onboardingproces for udenlandske sundhedspersoner allerede mens de er i gang med at lære dansk. Tanken er, at kompetenceudvikling og undervisning i sundhedsdansk ikke først skal starte efter ansættelse på hospitaler, men derimod integreres parallelt med sprogskoleforløbene. På den måde kan kandidaterne opnå en bedre faglig og sproglig forberedelse allerede inden de søger evalueringsansættelser.
Alle oplægsholdere udtrykte stor opbakning til forslaget og tilkendegav, at de vil arbejde for at realisere det. Derudover blev det fremført, at PD3-eksamen bør afholdes fire gange årligt, så processen kan fremskyndes og tilpasses de udenlandske sundhedsprofessionelles behov. Selvom det ikke ligger inden for oplægsholdernes ansvarsområde, erklærede de sig enige i nødvendigheden og vil støtte op om initiativet.
Der blev rejst flere spørgsmål om de udfordringer, udenlandske sygeplejersker står overfor i deres vej mod autorisation. En deltager pegede på, at tre år ikke er tilstrækkeligt til at lære dansk, bestå PD3 og finde evalueringsansættelse, samtidig med at man skal forsørge sig selv og eventuel familie. Mange oplever stress og pres undervejs, og kvaliteten af sprogundervisningen varierer meget fra skole til skole.
I forlængelse heraf blev det foreslået, at sygeplejersker i evalueringsstillinger kunne modtage elevløn, for at gøre det økonomisk muligt at gennemføre forløbet. Det blev fremhævet, at mange hellere vil ansættes med en lavere løn som sygeplejersker, end at arbejde i hjælperstillinger eller blive udvist, fordi de ikke når at opnå autorisation i tide.
Harun fra DSR udtrykte forståelse og forklarede, at DSR har foreslået en forlængelse af opholdstilladelsen. Han understregede dog, at Dansk Sygeplejeråd ikke støtter ideen om at sygeplejersker skal ansættes til en lavere løn, men i stedet mener, at regeringen har et ansvar for at sikre den nødvendige økonomiske ramme. Susanne fra Region Hovedstaden tilføjede, at regionen ikke har fået ekstra midler til at oprette evalueringsstillinger, men alligevel har valgt at prioritere området.
Der blev også stillet spørgsmål omkring udenlandske lægers vilkår. Inas spurgte, hvorfor der kun er blevet ansat fire læger via jobbanken siden januar, og hvordan rekrutteringen af udenlandske læger konkret foregår. Svaret fra regionens side var, at det generelt er svært at finde ledige speciallægestillinger – både for danske og udenlandske læger – men at man har oprettet et fast track-system for at forbedre processen. De erkendte dog, at rekrutteringsindsatsen endnu ikke er tilstrækkelig.
Det blev fremhævet, at mange læger har sendt op mod 200 ansøgninger uden at få svar, og at de samtidig kæmper mod udløbende visum. Der blev opfordret til at afholde møder med repræsentanter fra Folketinget, regioner og Lægeforeningen for at finde holdbare løsninger. Et andet spørgsmål omhandlede muligheden for evalueringsansættelser i almen praksis. Her var svaret, at dette kun anbefales, hvis lægen i forvejen har erfaring inden for almen praksis.
Stinus afsluttede med at understrege, at det er politisk nødvendigt at handle, og at det er meningsløst ikke at udnytte de mange kompetente læger, som allerede befinder sig i landet.
Ved ankomsten til mødet blev alle deltagere bedt om at skrive deres personlige udfordringer på en post-it og sætte den op på en tavle. Dette gav et tydeligt billede af de mange forskellige – men også fælles – udfordringer, vi står overfor. Ved mødets afslutning blev alle post-its læst op, opsummeret og inddelt i temaer – som grundlag for det videre gruppearbejde.
Torsdag den 16. maj deltog omkring 75 engagerede deltagere fra både Iran og Pakistan i et vigtigt møde, hvor vi arbejdede sammen for at skabe forandring. Deltagerne blev opdelt i to grupper – én for iranere og én for pakistanere – for at skabe bedre rammer for dialog og fælles forståelse af vores situation i Danmark.
Jacob, aktivist fra Community House og medlem af Enhedslisten, holdt et oplæg om retten til at ytre sig og bruge muligheden for foretræde.
Foretræde betyder, at man som borger får lov til at mødes med politikere i f.eks. Folketinget eller kommunalbestyrelser og fortælle om sine udfordringer og ønsker direkte til dem, der træffer beslutninger.
Jacob understregede, at det ikke er farligt at deltage i et foretræde. Det har ingen konsekvenser for ens sag, og alle i Danmark har ret til at udtrykke sig frit – det er en grundlæggende del af ytringsfriheden. Politikerne er her for at hjælpe borgerne – ikke for at straffe dem. Når vi står sammen og fortæller om de regler, der skaber problemer, bliver politikerne også mere bevidste om deres betydning i virkeligheden.
Jeg holdt et oplæg om jobmuligheder i den primære sektor – altså de mange tilbud og arbejdspladser i kommunerne. Vi talte bl.a. om:
Genoptræningscentre
Rehabiliteringscentre
Aflastningspladser
Akutpladser
Hjemmeplejen
Vi gennemgik også reglerne for at få job som social- og sundhedshjælper, som er en vigtig adgangsvej for mange. Der er ikke krav om fast ansættelse – man kan få forlænget sit visum med en ansættelse på seks måneder, så længe jobbet er som social- og sundhedshjælper med løntrin 18. Lønnen kan variere, og SIRI laver en individuel vurdering af hver sag. Alle detaljer om positivlisten og evalueringsansættelser findes i mine slides.
Senere på dagen arbejdede vi i mindre grupper, hvor deltagerne fra lægegruppen, tandlægegruppen og sygeplejerskegruppen forberedte sig på foretræde. Hver gruppe formulerede spørgsmål, og der var særligt fokus på:
Manglen på evalueringsstillinger
Vanskeligheder ved at finde hjælperstillinger
Ansøgning om foretræde er nu sendt, og vi venter svar om, hvornår vi får lov til at møde politikerne.
Vi har også udarbejdet en fælles udtalelse, som er en skriftlig beskrivelse af vores udfordringer og forslag til løsninger. Den skal sendes til politikere, fagforeninger og pressen. Vi valgte fire emner at fokusere på:
Behovet for visumforlængelse
Manglende evalueringsansættelser
Kvaliteten af sprogskoler
Vores børns situation i Danmark
Fire grupper beskrev deres oplevelser og udfordringer i forhold til hvert emne. Teksten bliver nu renskrevet i samarbejde med Freja og Inas. Herefter samler vi underskrifter og sender den videre. Vi vil også søge aktindsigt og anmode om hurtig politisk handling.
Til sidst vil vi minde alle om, at Community House står klar til at hjælpe med personlige udfordringer. De har åbent hver onsdag, men det kræver tidsbestilling for en samtale.